fbpx

Staycation::: Bål og udekøkken, sådan pimper du din have til ferien

Staycation

Der er en stor sandsynlighed for at du ligesom jeg, skal holde sommerferien her i Danmark, og det kan også være virkeligt dejligt, for er den danske sommer god ved os (det ved man dog aldrig) så er sommer i DK faktisk noget af det bedste. Så jeg har pimpet min have med bålplads og udekøkken, så jeg er klar til den dejligste ferie i egen have.

Bålplads i haven 

For mange år siden anlagde jeg den her hyggelige bålplads, og vi har haft ild i alt fra bonfire, kuglegrill og meget andet, men er nu landet på den her smukke udepejs, jeg fik til min Showhave i 2017. Den er fra Stofey, og udover at være brandlækker er den nem at bære rundt på, og super nem at tænde op i. Og så bliver røgen ledt væk fra øjenhøjde (Stort plus i min bog )

Stole med indbygget laid-back hippiestemning

Men jeg syntes at jeg manglede nogle gode stole der signalerer den helt rette stemning af laid-back lejrbål, lige indtil at jeg fik øje på de her Ecochairs. Der er noget moderne hippie over dem, synes jeg, måske fordi de samles helt uden værktøj, kun med reb, eller måske fordi nakkepuden er af økologisk hør og minder mig om gamle sække med mel fra landet. Anyway, så sidder man faktisk knaldgodt i stolene, og jeg synes altid det er en fest med møbler der er gode uden at man behøver at famle sig igennem en overfyldt garage for at finde hynder til dem. Her sidder du bare godt -BUM!

(køb din Ecochair lige HER)

Madlavning under åben himmel

Jeg har også fået lavet mig det udekøkken jeg drømmer om, for når det er sommer skal der spises og kokkereres under åben himmel, det er helt stensikkert. Så hvor bålpladsen mest bliver brugt til skumfiduser og en bålgryde engang i mellem, bliver udekøkkenet brugt til den daglige madlavning, her griller vi de fleste dage, og på særlige dage, bager vi masser af lækre pizzaer i pizza ovnen.

Selvbygget udekøkken

Køkkenet består at to metal (plante) borde fra PLUS, med en marmor og nogle stenplader på toppen som jeg havde liggende i min kælder. Og så er det ellers pimpet med kurve, krukker og krydder urter, så alt er ved hånden.

Nu mangler jeg bare at få installeret lidt vand i den her gamle skole vask, for vand er godt at have i et køkken.

Men hey! Rom blev jo ikke bygget på en dag vel, det bliver det her køkken altså heller ikke, Så nu vil jeg tænde op i Stofey´en, slænge mig i min nye stol og knappe en flaske rosévin op, for nu starter min ferie.

Ha´selv en rigtig dejlig en af slagsen, om du er i egen have eller ej ( ;

Kram

Dorthe Kvist Meltdesignstudio

Psssst!

Ved du at du kan følge mig på Facebook? eller Instagram ? og ja, jeg er også på pinterest eller du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev og få guiden : Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have

1 kommentar til “Staycation::: Bål og udekøkken, sådan pimper du din have til ferien”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Få gratis guide: Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have

Tilmeld dig nyhedsbrevet NU! og få den gratis guide direkte i din mailboks.